Rideterapi
Rideterapi – en del af din uddannelse
Når du går på uddannelse hos Next Step, har du mulighed for at komme med i vores stalde – og her venter noget helt særligt: rideterapi.
Rideterapi er ikke bare en fed oplevelse – det kan også hjælpe dig med at finde ro, styrke din selvtillid og skabe en stærk forbindelse til hesten. Du bliver en del af et trygt og støttende miljø, hvor du lærer gennem oplevelser og samvær med hestene.
Hvad er rideterapiens formål?
Terapi med heste – en anderledes måde at arbejde med sig selv på
Hos os bruger vi hesten som en aktiv del af terapien. Det betyder, at du ikke bare sidder og snakker – du bevæger dig, mærker din krop og arbejder med både balance, styrke, koordination og udholdenhed.
Men det handler ikke kun om det fysiske. Heste er super følsomme dyr, der spejler dine følelser. De mærker med det samme, hvis du er urolig, vred eller ked af det – og de reagerer på det. Hvis du vil have en god oplevelse med hesten, skal du finde ro og nærvær i dig selv. Det kræver, at du lærer at justere dit humør og din energi – og det er præcis det, vi træner sammen.
Det, du lærer med hesten, kan du tage med dig videre i livet. Du bliver bedre til at mærke dig selv, finde ro i pressede situationer og reagere mere hensigtsmæssigt – både i skolen, på arbejdet og i dine relationer.
Det er terapi, der kan mærkes – og som giver mening.
Det er altid nemmere at arbejde med det at læse et andet menneskes kropssprog igennem hest.
Hesten elsker dig stadig selv om du fejler, den bærer ikke nag og har nemt ved at genfinde tilliden.
Når du lærer at forstå hestens signaler og kropssprog, bliver du samtidig bedre til at forstå andre mennesker. Heste reagerer ærligt og tydeligt, og det gør det lettere at træne sociale færdigheder i trygge rammer. Vi kombinerer arbejdet med hesten med gruppesamtaler, hvor vi taler om, hvordan det, vi oplever med hesten, kan overføres til relationer med mennesker. Det kan handle om at aflæse stemninger, tage ansvar i samarbejdet eller finde ro i sig selv.
Det er relevant både for dig, der gerne vil arbejde med mennesker, og for dig, der er interesseret i dyr. Du får en stærkere forståelse for, hvordan adfærd og kropssprog påvirker samarbejde og relationer. Samtidig styrker arbejdet med hesten din ansvarsfølelse. Du lærer, at dine handlinger har betydning – både for dyret og for dem omkring dig – fordi hvert signal, du sender, skaber en reaktion.
Hestens røgt og pleje
Er du vild med heste og klar på at lære en masse?
Hos Next Step er du med helt tæt på hestene – hver dag! Du kommer til at stå for alt det vigtige: Staldarbejde, daglig pasning og ridning. Du lære om foder og hvordan man sammensætter det Og du kan endda give hesten førstehjælp, hvis der skulle ske den noget.
Du bliver ikke bare god til at passe heste – du får også mulighed for at tage spændende kurser undervejs i dit uddannelsesforløb. Vi tilbyder fx et massage kursus, hvor du lærer at give hesten en god omgang wellness. Vi har eksempelvis et massage kursus, der afholdes af Sarahs Hestemassage.